Kvinder har en bedre lugtesans end mænd: Forsøg har vist, at kvinder er bedre end mænd til at udnytte deres lugtesans.

Dufte påvirker dit humør: Flere undersøgelser har vist, at der er en følelsesmæssig forbindelse mellem vores hukommelse og dufte. Dufte vi forbinder med noget positivt, gør os glade, mens dufte vi opfatter som negative, gør os kede af det. Så næste gang du laver en følelsesmæssig tidsrejse på grund af en duft, kender du nu grunden.

1.000.000.000.000.

Det er antallet af forskellige dufte, et menneske kan skelne mellem.

En del mere end de 10.000 først antaget af forskere.

Du lugter med hjernen og ikke næsen: Næsen registrerer godt nok duftmolekylerne, men det er din hjerne, der rent faktisk identificerer dem.

Vores næse vænner sig hurtig til en duft: Når man f.eks. træder ind i en restaurant eller et bageri, kan man for en kort stund blive overvældet af duften. Vores lugtesans bliver hurtigt overstimuleret, hvilket betyder, at receptorerne i næsen lukker af. Med tiden bliver vores næse ”vant” til lugten, og vi når ret hurtigt et punkt, hvor lugten ikke længere har samme effekt.

Alle mennesker har en unik lugtesans: Vores evne til at opfatte dufte er vidt forskellig fra menneske til menneske. Ligesom fingeraftryk, er vores lugtesans nemlig genbestemt.

Man kan rent faktisk lugte frygt: Undersøgelser har vist, at mennesker kan lugte forskellige slags følelser, herunder frygt, igennem kemosignaler i sved.

Parfumer dufter forskelligt på mennesker: Den samme parfume kan dufte forskelligt fra menneske til menneske. Dette skyldes hudens kemiske sammensætning, som afhænger af genetik og levevis. Derfor kan visse noter i en parfume være fremhævet hos nogen, mens de måske vil være mere anonyme hos andre.

Giv din næse en pause: Når du prøver nye parfumer, så bør du undgå at lugte til mere end tre lige efter hinanden. Din lugtesans vil have svært ved at skelne mellem de forskellige aromaer. Man kan ”resette” lugtesansen ved at gå ud af butikken i et øjeblik eller tage en dyb indånding af ens tøj. Der er delte meninger om, hvorvidt kaffebønner neutraliserer næsen eller om det bare er en myte.

Fjern dine parfumer fra badeværelset: En parfume holder bedst, hvis den står et køligt og tørt sted. Varme, sollys og damp svækker de essentielle olier i en parfume.

Efterlad en kommentar