De tre ofte stillede spørgsmål

Hvad er Instafume?

Instafume er et parfumeunivers, hvor du kan opdage nye parfumer uden at købe hele flasken. Vi leverer hver måned, hvad der svarer til 30 dages forbrug af en designerparfume efter eget valg – leveret direkte hjem til dig. Med din første ordre medfølger en elegant case til din spray, som er helt gratis.

Hvad koster Instafume?

  • Standard: 99 kr. pr. måned.
  • Premium: 119 kr. pr. måned.

Priserne er inklusiv fragt og håndtering. Priserne dækker alt – så du behøver ikke bekymre dig om skjulte gebyrer.

Hvis jeg skifter mening, kan jeg så opsige mit abonnement?

Ja. Vi har ingen bindingsperiode. Det vil sige, at du til enhver tid kan vælge at stoppe dit abonnement.

Du skal blot kontakte vores kundeservice på hello@instafume.dk med hvilken dato, du ønsker din udmeldelse skal træde i kraft fra.

Vær dog opmærksom på, at vi skal modtage din udmeldelse inden d. 5. i den måned, du ønsker, at din udmeldelse skal gælde.

Hvis vi er så heldige at få dig tilbage igen, kan du til enhver tid kontakte os, så skal vi nok sørge for at aktivere dit gamle abonnement igen – så slipper du for at oprette dig et nyt.

Hvis du fortsat er i tvivl, er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice på hello@instafume.dk.

Medlemskab og abonnering

Hvor meget parfume vil jeg få hver måned?

Du vil hver måned få en sprayflaske, som indeholder en parfume på 8 ml. Det svarer til ca. 100-120 sprøjt, hvilket er nok til at få dig gennem måneden, hvis du bruger 4 sprøjt hver dag.

Er jeres parfumer ægte?

Instafume er stolte af at tilbyde 100% autentiske parfumer, som leveres af autoriserede leverandører. Vores parfumer er ikke kopivare eller efterligninger – det er noget, vi tager meget alvorligt. Du kan derfor roligt tilmelde dig. 😌

Hvad er forskellen på Standard og Premium?

Foruden prisforskellen på 20 kr, så får du med et Premium abonnement adgang til et større og mere eksklusivt udvalg af dufte.

Kan jeg rejse med min parfume?

Ja. Din parfume er den perfekte rejsekammerat og overholder reglerne for væsker, du må have med i håndbagagen. Nu kan du endelig tage din yndlingsparfume med på ferie – så det er slut med at ”dufte” af en kedelig deodorant på rejsen! 😀

Jeg vil gerne være medlem af Instafume! Er der nogen skjulte gebyrer?

Nej. Vi bryder os ikke om at skjule noget, og især ikke grimme gebyr-overraskelser til dig. Derfor er der ingen skjulte forsendelses- eller administrationsgebyrer hos os. 😲

Får jeg ingen parfume, hvis jeg glemmer at vælge en?

Vi kan alle komme til at glemme. Derfor skal du selvfølgelig ikke snydes for en parfume! Vi sender dig “Månedens duft” for den pågældende måned. 😌

HUSK, at du kan sætte parfumer i kø flere måneder frem – så behøver du ikke at tænke mere over det. 😲

Hvordan virker min kø-funktion?

Når du er blevet medlem, skal du sørge for at vælge din første parfume senest 12 timer efter din tilmeldelse, så vi straks kan forberede din første pakke – log ind, tilføj dufte til din kø og sæt dem i den rækkefølge, du gerne vil modtage dem. Hvis du ikke har valgt en parfume før skæringsdatoen, sørger vi automatisk for at sende dig “Månedens duft”.

Fra og med den anden måned vil skæringsdatoen være d. 5. i hver måned, så du har indtil da til at vælge din næste parfume.

Levering

Hvor meget koster forsendelse?

Absolut ingenting! Vi leverer vores forsendelser med fri fragt – så bliver det heller ikke bedre. 😲

Kan I forklare processen fra betaling til afsendelse?

Nye abonnenter: Da vi kun sender ud en gang om måneden, kan der være lang ventetid mellem bestilling og modtagelse. Din første parfume bliver derfor sendt fra vores lager nogle dage efter din abonnering.

Du skal huske at vælge din første parfume senest 12 timer efter din tilmeldelse. Bare rolig – du kan justere din kø, hvis en bestemt parfume fanger din opmærksomhed, men sørg for at gøre det senest d. 5. i måneden, som er vores skæringsdato.

Nuværende abonnenter: I den anden måned falder alle abonnenter ind under vores regelmæssige fakturerings- og forsendelsescyklus. Det betyder, at du bliver faktureret d. 15. i hver måned og kan forvente at din pakke sendes omkring d. 3. uge i måneden.

Forsendelse: Når din ordre forlader vores lager, vil du modtage en e-mail om din forsendelse.

Vil pakken passe i min postkasse?

Ja! Vi har specifikt designet vores pakker, så de kan komme i de danske postkasser, så du ikke behøver at være hjemme for at modtage din pakke. 😊

Betaling

Hvornår bliver betalingen trukket fra min konto?

Lige så snart du har tilmeldt dig Instafume, trækker vi betalingen for din første pakke. Betalinger for efterfølgende pakker trækkes fra din konto omkring d. 15. i måneden.

Hvilke betalingskort accepterer Instafume?

Vi accepterer Dankort, VISA, Visa Electron, Mastercard og Maestro.

Hvad gør jeg, hvis jeg vil fortryde mit køb?

Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din pakke. Hvis du fortryder dit køb, kan du enten nægte modtagelse af pakken eller sende den retur til:

Instafume IVS

Smedeland 7

2600 Glostrup

Hvis du stadig er i tvivl, kan du læse mere om det i vores handelsbetingelser eller kontakte vores kundeservice på hello@instafume.dk, som står klar til at hjælpe dig.

Inviter en ven

Er det rigtigt, at min ven og jeg kan få rabat på 20%? Det vil jeg gerne høre mere om!

Ja, det er helt korrekt. Hvis du i øjeblikket er en aktiv abonnent, skal du gå til vores henvisningsside (Inviter en ven), hvor du kan invitere dine venner ved at sende dem en e-mail.

Du kan også invitere dine venner ved at dele din henvisningskode på Facebook eller Twitter.

Hver gang en person abonnerer gennem din unikke henvisningskode, vil I begge få 20% rabat på jeres Instafume-abonnementer.

Du kan invitere via linket her: instafume.dk/inviter-en-ven/

Din ven modtager en invitation på mail med en rabatkode, som skal bruges ved check-out, når personen tilmelder sig.

PS. Det er selvfølgelig også tilladt at invitere sine søskende, kollegaer, bedsteforældre eller sin mor og far. 😉

 

Andre spørgsmål

Jeg kan ikke finde svar på mit spørgsmål her - hvad skal jeg gøre?

Hvis du ikke har fundet svar på dit spørgsmål her, så er du meget velkommen til at skrive til os på hello@instafume.dk.